Horn navnets oprindelse

Der findes flere forskellige Horn-slægter i Danmark, så det er ikke sådan lige til at sige ”vi er i familie” til en anden med efternavnet Horn. Jeg fik som dreng fortalt historien om den svenske greve Claes Horn som 1792 deltog i komplottet og mordet på den svenske konge Karl Gustav III. Andre i familien snakkede om slægten ”von Horn”, at vi var efterkommere af en Norsk-Svensk gren af denne adelige familie. Derfor var det helt naturligt at det var det første, som jeg kastede mig over. Kunne nogle af historierne bekræftes på nogen måde?

Systematisk arbejdede jeg mig tilbage og ret hurtigt viste det sig at oprindelsen til navnet skulle findes i landsbyen ”Horn” i Tvilum sogn, lidt nordøst for Silkeborg og tæt på findestedet for Grauballe-manden. At få overbevist familien om at de nu ikke var af den adelige slægt, var ikke helt let, og Elsa Horn ville slet ikke vide af det og afviste det bestemt, da jeg fortalte hende hvorfra navnet opstod. Jeg gjorde måske heller ikke de største anstrengelser for at overbevise hende, da hun på dette tidspunkt havde levet over 90 år med blåt blod i årene. Men lad os nu gå tilbage og se hvordan navnet opstod.

Vi befinder os som sagt i sognet Tvilum, som ligger i det bakkede landskab, ca. 12 km. nordøst for Silkeborg. I sognet som mod vest grænser op til Gudenåen, ligger byerne Horn, Truust, Fårvang, Boel og Sminge. Helt alene og tæt på Gudenåen ligger sognets Kirke. Oprindelige var den en del af et gammelt Augustinerkloster, men kort efter reformationen blev det nedlagt. Det meste af klosterets tilhørende jord kom da i kongens besiddelse og det er det som senere bliver til Hovedgården Tvilumgård.

Tvilumgård havde flere ejere op gennem tiden, og Andreas Fischer på Grauballegård, erhvervede den i 1769 for 46.070 Rigsdaler. Få år efter døde han og enken Charlotte Amalie Hansen, solgte derefter det hele, til gårdens daværende fæstebønder i 1774. Hovedgården blev således splittet op i en gruppe gårde, som lå i den vestlige del af sognet nær ved det sted hvor klosteret oprindelig lå. Herefter startede der så en livlig handel for de nye gårdmænd. Nu gjaldt det om at komme i besiddelse af de bedste og mest givtige jordlodder enten ved at bytte eller købe/sælge.

Rasmus Laursen var fæstebonde i Fårvang. Der hersker en del forvirring flere steder på nettet, da der i Fårvang samtidig var en anden fæstebonde ved navn Rasmus Lassen. Det fremgår ellers klart at der er tale om to personer, da de begge står fadder til det samme barn i 1736. Rasmus Lassen fæster 1736 et hus i byen ved at gifte sig med Enken Anne Jørgensdatter mens vores Rasmus Laursen i 1741 fæster sin stedfader Peder Jensens afståede halve gård. Det var bestemt ikke en dans på roser i de 15 år han havde gården i fæste og det er kun gået ned af bakke for ham.

I 1756 overtager Jens Sørensen gården og her står:

”Fæster Rasmus Laursen, i Armod og Fattigdom”.

Vi ved ikke hvor og med hvem Rasmus er blevet gift, men de får ud over Lars i 1749, 3 andre børn, Mette i 1738, Karen i 1743, hun blev kun 10 md. gl., og Christen i 1745.

Hans yngste søn, Lars Rasmussen har fra sidelinjen, set til hvordan hovedgården blev solgt og udstykket i 1774. Ja, måske var han endda selv med som en del af handlen? Det at være fæstebonde bestod i at man med ejeren af gården eller jordstykket lavede en aftale (Fæstebrev) hvor man opgjorde hvad der skulle betales for at bruge ejendommen. Ydelserne bestod i de fleste tilfælde af et engangsbeløb (indfæstning), samt en årlig afgift. Derudover skulle der betales skatter til kongen, man skulle vedligeholde bygninger og udføre pligtkørsel et antal dage, hvor man skulle møde op og forrette et eller andet stykke arbejde for ejeren.

I 1775 gifter han sig med Elle Larsdatter i Tvilum Kirke og de bosætter sig i selve Horn by, hvor de året efter får sønnen Rasmus. Det er ganske lidt jeg ved om hendes forældre, ud over navnene men de har ganske givet også været fæstebønder.

I den nordlige del af Tvilumgårds jorde, lige vest for den nuværende skolebygning lå ”Podehuset”. En Pode er betegnelsen for et barn, så formentlig har bygningen på et tidligere tidspunkt fungeret som skole. I årene1751-66 hed fæstebonden Michel Christensen og efter ham var det Christian Thygesen, men i 1786-87 er det så Lars Rasmussen der overtager huset i fæste. Den gamle Christian Thygesen følger med som inderste, en slags aftægtsmand der skulle forsørges af dem. På dette tidspunkt er huset i en elendig forfatning. Lars og Elle bor i Tvilum Podehus ved folketællingen i 1787 og sønnerne Christen (1791) og Peder (1794) bliver begge født her.

 

 

Folketælling 1787 Tvilum Podehus.

Lars Rasmussen      37 år Gift   Fæstehus på Hovedgårdens grund
Elle Larsdatter          28 år Gift   hans kone
Rasmus Larsen        11 år              Børn
Anne Larsdatter         8 år               Børn
Else Larsdatter           6 år              Børn
Karen Larsdatter        3 år               Børn
Christian Thygesen  62 år        Enkemand   Indsidder

I tiden omkring 1797 opstod der en mulighed for at købe et jordlod på Horn bys jorde og Lars Rasmussen slår til og køber matr. nr. 20, et lille trekantet stykke jord svarende til i dag 2 hektar, men på den tid nok til at brødføde familien. Lars er nu blevet selvejerbonde, og på jorden, kun få hundrede meter fra Podehuset, bygger han nu sit eget hus. Jeg er sikker på at meget af tømmeret fra Podehuset er blevet genbrugt i det nye hus, som desværre ligesom Podehuset ikke findes mere.

Brandtaxtationen 1797 skriver: Lars Rasmussen, 9 alen vid, 2 stuer, 1 skorsten og klinede vægge. Dette hus er ej taxeret før.

Jeg talte i 1984 i telefonen med Laurits Petersens søn, Åge Petersen. Han havde selv boet i huset før det blev revet ned i 1920erne og laden lidt senere. Huset bestod af forgang og et lille pigeværelse med lergulv, køkken med runde sten, en stue og soveværelse med trægulv. Væggene var lerklinet bindingsværk. Huset lå der hvor der indtil for få år siden stod et lille ellekrat, nede ad vejen, lige over for det gl. Missionshus.

Deres ældste søn Rasmus bliver konfirmeret 1791 og det er ham der er den første i vores familie der tager bynavnet Horn som en del af sit navn. Han får en tjenesteplads i Hyldested nær Grenå hvor han er i 1801 og senere får han læreplads som bødker i Ebeltoft. Så i 1807 bliver han gift med Marie Kirstine Jensdatter Fugl i Grenå og her optræder hanså med navnet Rasmus Larsen Horn.

Alfred Nielsen

1909-2002 

  

Alfred Nielsen blev født og havde hele sin opvækst i Tolsager. Efter konfirmationen kom han, som 14 årig, ud at tjene. Først på en gård i Herrestrup og siden også en kort periode i Tolsager.

I 1926, kom han i Tømrerlærer hos Laurits Jensen i Herrestrup. I læretiden var han inde som soldat i 2 måneder i Høvelte. De efterfølgende år tjente han flere steder på Sjælland samt et par måneder på Fyn og som tømrersvend var han bla. med til at opføre teglværket og forsamlingshuset i Asnæs.

Omkring 1934-35 kom han til skade med sin hånd, under arbejdet på en af de jernbanebroer der blev bygget, i mellem Frederiksund og Hillerød. Denne jernbane, "Den Sjællandske Midtbane" blev aldrig færdiggjort, da man nedlagede den i 1936, før det sidste stykke var blevet taget i brug. Alfred fik blodforgiftning i hånden og fik opereret 2 fingre væk. Efter et langt sygehusophold, på flere måneder kom han hjem, men han kunne ikke rigtigt lave noget, så han fik understøttelse i nogle år.

Det var i denne tid fik han lavet aftale om at overtage fødehjemmet og betale sine søskende ud af boet. Således at han i 1941 kunne købe husmandstedet af sin far. Fra 1939 var de begyndt at levere sukkerroer til Gørlev Sukkerfabrik, en fast årlig indtægt som stod på i over 60 år. Sukkerfabrikken lukkede i 2000 og der var ingen plakette efter 60 år, som der ellers var ved 50 års jubilæet. Yderlige jord blev tilføjet således naboejendommen "Hækbæk" som blev købt af Lisbet Nielsen i 1950erne. Således var det dyrkede areal kommet op på lidt over 10 hektar.

Ud over den normale besætning for et husmandssted, grise, køer og heste, havde han et stort hønsehold, som i 1980erne var oppe på omkring 1000 høns. Alle, gik de frit omkring, til stor fare for sig selv, men sandelig også for trafikken der kørte forbi. Mange vil kunne huske stedet fordi en høne altid skulle over vejen lige foran bilen. Alle de høns gav selvfølgelig også mange æg og i Asnæs blev han kendt som "Æggemanden". I en lang årrække kørte han rundt i sin hvide Volvo Amazon og solgte æg fra sine høns. Alfred havde hele livet interesseret sig for sport og fodbold var hans absolutte favorit. 

 

Som ung spillede han med sin bror i Asnæs Boldklub og senere var han med på sidelinien som support for både Holbæks divisionshold som Asnæs serie 1 hold. Søndagens radiorepotager blev hørt med transistorradioen på skødet, og nåde den som kom til at forstyrrre ham når der var ved at blive scoret. Dagen efter, blev Venstrebladets sportstilæg så læst som det allerførste. I årenes løb deltog han også i bestyrelselsarbejde for Indre Mision i Asnæs, Kristlig lytter og fjernseerforening samt Menighedsrådet i Asnæs.

 

Anne Marie Bøgelund og Hans Peter Jensen

 

Skipper Hans Peter Jensen, søn af Marsvinejæger Jens Christensen og Kristine Thorsdatter, blev født i Middelfart onsdag den 8. september 1790 og døbt i kirken den efterfølgende søndag.

I hjemmet var der tradition for at beskæftige sig med fiskeri eller søfart. Hans fars familie havde i 3, måske flere generationer, været Marsvinejægere i Middelfart. Foruden Hans Peter var der en storebror Christen og 2 søstre Marthe og Christiane.

Den 23. januar 1807 døde moderen. På dette tidspunkt var de to brødre udkommanderet i Kongelig tjeneste. Hans Peter på kanonbåden ved Nakskov, og Christen på kanonbåden ved Nyborg. Disse kanonbåde blev brugt til at fører guerillakrig til søs mod Englænderne. Bådene var bygget uden kahyt eller kabys, og da de kunne være i søen i op til en uge af gangen, har det sikkert været et hårdt liv om bord. De blev drivvåde, sov under åben himmel, roede som galejslaver og skulle slås som besærker. Maden ombord bestod af tørre beskøjter måske med en dram til.

To år efter, den 15. juni 1809 døde faderen Jens Christensen af tuberkulose, og arven bliver fordelt med 62 Rigsdaler til hver af brødrene og 31 Rigsdaler til hver af søsterene, heraf var den ene død inden skiftet blev afholdt.

Den 2. januar 1819 bliver Hans Peter og Anne Marie gift i Rørup kirke. Anne Marie er på dette tidspunkt sypige på Erholm, et gods der ligger midt mellem Middelfart og Odense. Godsejer Cederfeld må syntes godt om Anne Marie, da han forærede dem et kobberstik i bryllupsgave. Hendes forældre var vævermester i Middelfart Jacob Nielsen Bøgelund og Marie Christine Christensdatter. Anne Marie var ved vielsen gravid i femte måned. Det må have været en drøj omgang for hende først at flytte til Middelfart i januar og så i marts flytte til Bogense hvor hun i april føder deres første søn Jens Jacob.

Fra dette tidspunkt af går det godt for familien. Kirstine Marie bliver født i 1820 og Niels Christian i 1822. Samme år køber Hans Peter en halvpart i skibet "Lille Andreas", en slup på 5 kommercelæste (ca. 12 brt.). Hans Peter får den 23, september 1823 borgerskab som skipper i Bogense, og i foråret 1824 køber han sit eget hus i Adelgade for 50 Rdl. i sølv. Senere på året køber han endnu en halvpart i et skib, nemlig den i Troense nybyggede slup "Ørnen" på 19% kommercelæste (ca. 40 brt.). For sin halvpart betalte han 150 Rigsbankdaler i sedler. Den anden halvpart købtes af Anders Larsen Schmidt, en søn af skibets bygmester Lars Andersen Schmidt i Røde Mølle. For at få borgerskab som skipper skulle man have skibssesionens certifikat, en eksamenering som Hans Peter har erhvervet sig 1822-23. Derfor kunne han også tage hyre på de større sejlskibe, bl.a. førte han i 1836 skonnerten "Die Elbe" fra Hamburg til Liverpool, men det var med sit eget skib "Ørnen", at han foretog de fleste sørejser. Med den foretog han foruden de mange indenlandske sejladser, også på længere ture til bl.a. Nantes, Liverpool og Drammen.

Selv om landet var ude i en krisetid i disse år efter statsbankerotten, ser det ikke ud til at berøre Hans Peter og Anne Maries familie. Støt og roligt voksede den med Christiane i 1824, Thor i 1826, Hans Peter 1 1828, Andreas i 1831 og Martin i 1834. Før i tiden var navneskikken med at opkalde sine børn efter deres bedste- og olde-forældre brugt overalt i landet, og med Hans Peter og Anne Maries børn er det lige efter bogen. Deres første søn JENS JACOB fik navnet Jens efter sin farfar Jens Christensen, og Jacob efter sin morfar Jacob Bøgelund. Den første datter KIRSTINE MARIE fik Kirstine fra sin farmor og Marie fra sin Mormor. Den anden søn NIELS CHRISTIAN fik Niels efter sin morfars far og Christian efter farfars far. CHRISTIANE deres anden datter fik sit navn efter sin mormors far Christian. THOR efter sin farmors far og HANS PETER efter sin far. Her er de vel så løbet tør for familienavne, så den femte søn ANDREAS bliver opkaldt efter faderens første skib "Lille Andreas". Til sidst kom så MARTIN, hvis navn jeg ikke andre steder er stødt på i min forskning, men det kan være en omskrivnig af Hans Peters søster Marthes navn.

I  januar 1844 var Hans Peter på rejse fra København til Århus. Rejsen blev hans sidste, for han var blevet smittet med sorte kopper, en af den tids mest frygtede sygdomme. Vejret var ikke det allerbedste, men besætningen forcerede skibet frem for at nå Århus hurtigst muligt. Herved ødelagdes et storskøde, fokken og storsejlet. Ved ankomsten til Århus er Hans Peter meget hårdt angrebet af sygdommen. 

 

Århus Stiftstidene skriver:

18. januar 1844.

De naturlige Kopper er komne her til Byen. En Skipper har bragt dem med sig fra København, og ligger meget hårdt angreben deraf.

 20. januar 1844.

Den forhen anmeldte Skipper, der havde bragt Kopperne hertil, er ved Døden afgået.

 26. januar 1844.

De som beviste min salig Mand den sidste ære, ved Flagning og ved at ledsage ham til sit Hvilested, modtage hermed min Søns og min inderligste Taksigelse.

Ane Marie Jensen fød Bøilund.

April 1844.

Efter begjæring af Captain A. Lund foretages Auktion førstkommende Løverdag d. 6. dennes om eftermiddagen K1. 4, ombord i Slupskibet "Ørnen" beliggende i denne Byes Havn, over et Storsejl, en stagfok, et storskøde m. v. der Alt ved forceret Seilads er bleven Sprængt. Lysthavende indbydes.                            Århus Byfogdekontor d. 3. April 1844. Fleischer.

 

Og følgende digt er indrykket i Fyns Avis og Avertissements-Tidene den 27. januar 1844.

Den lune Gravhøj nu bedækker

Dit støv paa Jyllands fjerne Kyst;

Hist Stormens Brag Dig ikke vækker -

Du har bestaaet den tunge Dyst.

 

Den sidste Reise var dig streenge -

Vildt rased' det troløse hav !

Vel frelstes Du, men, ak ! hvorlænge?

Du fandt en Havn, men og en Grav.

 

De Kjære som Du efterlader

Med graad de saae dig gaae til Ro

De ville mindes Deres Fader ;

Thi som Forsørger var Du tro.

 

Saa svæve Fred da om din Bolig ;

Blidt slumrer Du i "Jesu Navn"!

Du brugte Livets Sommer trolig

Og ligger nu i Vinter Havn !!

 

Hvorfor auktionen først foretages i April måned hænger måske sammen med at skibet måtte ligge i karantæne på reden.

 Herefter er det Anne Dorthea der som ejer af "Ørnen" fortsætter sejladsen, med sønnen Niels Christian som skipper. Hun blev boende i Adelgade indtil hun i 1882 selv døde som 91 årig.

 

Overblik

 

Udgangspunktet i min slægtsforskning, er selvfølgelig vores 2 børn: 

1. Anne Horn  f. 1986-  og   Andreas Horn f. 1988-

 

Forældre: 

2. Mikael Peter Horn  f. 1957-     og   3. Birthe Karen Marie Nielsen f. 1959-

 

Bedsteforældre:

4. Aksel Horn        1927-2001    og   5. Lisbet Hertz Ågesen        1932-  

6. Alfred Nielsen 1909-2002      og   7. Rosa Marie Jørgensen     1925-2015

 

Oldeforældre:

De 8 oldeforældre udgør hver sin gren og anetavle fås ved klik på ane nr.:  

8. Erik Nicolius Horn   1898-1938 

Horn, Thykjær og Fischer

Randers og Hjørring amter

  9.   Astrid Elisabeth Zola Bornemann  1897-1970 

Bornemann

Nordsjælland og København

10. Aksel Ludvig Johannes Aagesen 1904-1986

Thøgersen

i Skanderborg amt

11. Tove Lisbet Hertz 1904-1996

Hertz og Bøgelund

 på Sjælland og Fyn

12. Niels Peter Nielsen 1861-1957

Tolsager

Odsherred

13. Karen Marie Sofie Jensen 1873-1950

Grevinge

Odsherred

14. Bernhard Jens Jørgensen 1896-1963

Borup

Roskilde og Maribo amter

15. Helga Margrethe Andersen 1897-1932

Fårevejle

Odsherred

 

Andre slægter og historier jeg har arbejdet med:

Damgård fra Simmelkær

Risegaard fra Fårevejle

Hagelund i Odsherred

Monrad Slægten

 

 

 

 

Bøgelund-Jensen Træet

Træets hovedpersoner er Anne Marie og Hans Peter Jensen der er placeret nederst på stammen.

Det originale slægtstræ blev i sin tid lavet til Thor og Bolette Jensen, på deres guldbryllupdag, den 12. februar 1903. Det måler 70x90 cm. og er håndkoloreret i grønne, blå og brunlige nuancer. Bag ved indsamlingen af foto og data samt selve udfærdigelsen, stod Hans Christian Jensen og Sophus Juncker Jensen.

Sophus var fotograf og han sørgede for, at der blev lavet fotografiske kopier af træet, så de forskellige familiemedlemmer også kunne have et kopi hængende hjemme hos dem selv. Størrelsen på disse kopier er 30 x40 cm. og har forneden i venstre hjørne trykt Sophus Juncker Jensens monogram.  Det originale negativ, som disse kopier er lavet efter, har det Kgl. Bibliotek i deres billedsamling. Her kan man bestille kopier i forskellige størrelser ved at oplyse negativ nummeret 124200

Da jeg i 1988 arbejdede med at indsamle data til slægtsbogen hang det orginale slægtstræ i stuen hos Niels Christian Jensen, i København. Selve portrætterne var meget fine og velbevarede, mens navnelisten neden under selve træet er meget afbleget og kun med besvær kunne tydes. Billedet er siden hen gået i arv, til Hans Peter Forum-Jensen og hænger nu deres hjem i Farum.

Hans Peter Jensens portræt er det eneste, der ikke er et fotografi. I stedet er dette et malet miniportræt, der er forstørret op, så det passer i størrelsen. Hvem der har malet dette og hvornår, er ikke til at sige, men man kan gætte på, at det er malet af hans ældste søn Jens Jacob, men det kan også være lavet til en medaljon på en af hans udenrigsfarter.

 Slægtstræets motiv.

I venstre side ses Bogense Kirke med det karakteristiske hvide tårn med sit tynde spidse spir. I højre side står Middelfart Kirke, bygget i røde mursten og på vej ind i Lillebælt står Slupskibet "Ørnen" for fulde sejl. Helt ude til højre skimtes herregården Hindsgaul.

Som træet er anbragt på billedet, kan man godt tro at det har sine rødder på Jyllandssiden, men da både Anne Marie og Hans Peters forældre, begge kommer fra Middelfart på Fynssiden af Lillebælt, skal man nok ikke lægge noget i dette, selv om der senere er dukket spændendende nyt op om især Anne Marie Bøgelunds aner, men det er en anden historie.

Hent slægtsbogen fra 1988 her.