Rasmus Larsen Horn

1776-1855

Rasmus bliver konfirmeret omkring 1791 og som det sig hør og bør kommer han ud at tjene. Om han i en periode var soldat må lægdsrullerne fortælle. Dengang var det meget normalt at man fik det stednavn hvor man kom fra, som et tilnavn, mest for at skelne i mellem soldaterne med ens navne, men også for at fortælle de overordnede hvem der var stedkendt i hvilke områder.

Rasmus kommer til området syd for Grenå omkring 1800 hvor vi finder ham i Hyllested sogn i folketællingen 1801 som tjenestekarl ho gårdmanden Christen Iversen. Hvordan han er kommet så langt hjemmefra er lidt af en gåde.

Hesselager (Ålsø) hvor han bliver udlært som Bødker og gifter sig 1807 med Marie Kirstine Fugl fra Grenå.                   gl.

 

Hun var datter af Jens Rasmussen Fugl som var 3die generation af Snedkere i Grenå, hans far Rasmus Fugl og bedstefar Jens Fugl.

 

Rasmus og Marie flytter kort tid efter brylluppet til Ebeltoft hvor han må have fået borgerskab som bødker og her bliver deres 3 første børn født, Jens Peter (1809), Elmine (1810) og Lars Christian (1813).

 

Men det er trange tider og han ser sig om efter et sted hvor han kan udleve sine ideer med opdyrkning af udyrket land. Denne udfordring finder han lidt nord for Ebeltoft i Dråby sogn, hvor han i 1828, for en pris af 300 Rbd. sølv, køber en parcel af Skærsø hovedgård. Godsejeren Laurits Ulrik la Cour havde stor tiltro til ham og hans gåpåmod, og med i handlen indgår at Rasmus det første år, i Skærsø Plantage, kan fælde alt det træ som han skal bruge til opførelse en gård. ”Godthåb” bliver navnet på gården som bliver bygget midt på parcellen, som for det meste bestod af stenet sandjord, men omkring gården dog lidt frugtbar jord og et par søer, desuden lå der i den vestlige ende et afbyggerhus ved navn ”Loftshuset” som gav en årlig lejeindtægt på 4 Rbd. sedler. (I dette hus blev 1848 født Karen Marie Nielsen, senere gift med Snedker Bloch og hos hvem Rasmus barnebarn Marinus i 1880 er i lære).

Når man ser på nutidige kort er der ikke tvivl om hvilken jord det var Rasmus begyndte at opdyrke, han har i den grad fået gjort en god handel og det viser sig i at Laurits la Cour nogle år senere tilbyder at købe det hele tilbage, hvilket Rasmus bestemt afslår ………….   -   Frederik Barfoed skriver i sine optegnelser at

 

 Om "Godthåbs" tilblivelseshistorie fortæller Fr. Barfod bl.a.
Bødker Rasmus Horn i Hesselballe ønskede at frigøre sine sønner for værnepligt ved at bygge og drive en hidtil uopdyrket jordlod, og Lars la Cour ønskede at slippe for en del af de skatter, som trykkede ham (for henved 10 Rdl. årligt). Altså solgte han en parcel til Rasmus Horn i 1828.
Rasmus Horn får 13 december 1828 skøde på parcel nr.3 af Skærsø hovedgårds jorder. Rentekammerets bevilling af 15 nov. 1828.
Skødet omfatter parcellen med påstående bygninger og tilstødende ejendomme samt afbyggerstedet "Loftshuset", der svarede ejeren en årlig fæsteafgift, stor 4 Rdb. sedler.
Jordsmonnet var 592 9/14 tdr.land med 11 tdr.7 skpr. 3 fjk. 2 1/4 alb. fammelt hartkorn. Nationalbankhæftelsen skulle påhvile køberen og 1. januar 1829 tillige de kongelige skatter. Købesummen var 300 rdb.sølv, som straks betaltes. Men foruden fæsteafgiften af "Loftshuset", som jo netop forrentede det ene hundrede, fik køberen: fire fag hus (det såkaldte "Lysthus" i skoven på lysthusbanken), der var af egetommer med tagtømmer af elletræ og havde gode vinduer og døre.

 

 

 

Livet på Gården

 

Marie dør først derefter Rasmus

 

 

De fik sønnen Nicolius Horn som vokse op på gården og senere drev den videre,

Nicolius har fortalt hvad han kunne huske omkring familiens historie så lidt heldige er vi, men han fortalte ikke hvordan han bar sig ad med at bejle til, og blive gift med Snedkeren Anton Ferdinand Thykjær første barn, datteren Caroline Amalie Thykjær.